Pages

5 May 2014

INGEN MÅ SØGE SIT EGET

... SPREDTE SKAL VI STYRTE, MEN SAMLEDE SKAL VI STIGE

Dette indlæg kommer til at handle om min kærlighed til fodbold - min kærlighed til AGF, så hvis du er bedøvende ligeglad med den slags, ja så er du advaret! 

Der er mange, der ikke forstår det. Ikke forstår, hvorfor jeg, og så mange andre, kan blive så påvirket af udfaldet af 22 svedende mænd, der løber rundt og sparker til en bold i 90 minutter. Det skal jeg fortælle dig! Fodbold er passion, sammenhold, nerve og det er liv eller død! Sådan føles det i hvert fald. Fodbold er et frirum, hvor alt andet lægges til side. Det eneste, der betyder noget i de 90 minutter er spillet, kampen, klubben. Om du er på stadion eller sidder derhjemme foran skærmen, så er der ikke andet, der findes i de 90 minutter. Opvasken kan vente, den dårlige karakter føles ligegyldig, morgendagens pligter er ikke-eksisterende. Det er passion på højeste niveau og du må råbe og skrige og kramme og juble lige så tosset du vil, for det er fodbolden, der er det eneste i de 90 minutter. Alt andet ophører med at eksistere imens. 

Jeg skal ærligt indrømme, at det ikke er nemt at være GF'er for tiden. Vi har haft nogle hårde år med manglende kontinuitet, en deroute eller to i 1. division og en masse lappeløsninger, hvad angår trænere og spillere. Men det er ikke dét, der har betydning for kærligheden til klubben. Kærligheden til klubben er grænseløs, den er så rodfæstet, at det aldrig handler om hvordan de klarer sig i ligaen, men hvordan vi klarer os. 

Jeg har set så meget support fra de århusianske (ja, med Å, dammit!!) fans de sidste par uger, at jeg ikke kan undgå at blive overordentligt stolt af min klub, af vores klub. AGF har nogle af Danmarks mest loyale fans, og som det også er blevet nævnt af fankoordinator Roliggaard; det er nemt at bakke op i medgang, men det er i modgang, at ens klubhjerte skinner igennem. At være fan er som et ægteskab; det er i medgang og i modgang, i tykt og tyndt, in sickness and in health - you get the picture... Det er en forpligtelse (ikke at forveksle med en sur pligt) og et løfte om at støtte sin klub og vise sin kærlighed og sin loyalitet. 

Der er ikke noget dybere budskab med dette indlæg, andet end trangen til at udtrykke min kærlighed til byens hold, til AGF. Som eksil-århusianer er mit klubhjerte kun vokset, siden min exit fra Århus (ja, stadig med Å!) og jeg er blå-hvid til jeg dør, lige meget hvor i verden jeg befinder mig! 

STOLTE SOM FÅ!

No comments:

Post a Comment

Every comment is highly appreciated - it makes this whole thing even more fun!